Bulgarien: Eksperter forventer fremgang fra 2010

09-03-2010

Eksperter fra ejendomsmæglerbureauet Elta Consult hævder, at det seneste par års globale økonomiske afmatning vil få en positiv effekt på det bulgarske boligmarked fra 2010, skriver Sofiaechos.com

Man forudser, at potentielle købere af fast ejendom i Bulgarien vil kunne drage fordel af boligprisernes fald og derfor vil være i stand til at sikre rigtigt gode handler. Derfor vil det bulgarske marked også være betydeligt mere fleksibelt end i 2009.

Med hensyn til nye anlægsprojekter er markedet stadig hårdt ramt, og en del nybyggeri er fortsat ikke solgt trods tilbuddet om klækkelige rabatter.

For fremtidige ejendomsinvestorer opvejes dette måske af den gode nyhed om drøftelser mellem Bulgariens premierminister, Boyko Borisov, og direktøren for Verdensbanken i Centraleuropa og de baltiske lande, Peter Harold, om at Verdensbanken træder til for at hjælpe Bulgarien med at modernisere store dele af landets infrastruktur.

Drøftelserne har blandt andet drejet sig om analysen vedrørende konsulentbistand og investeringer i trafiksikkerhed, genopbygning og modernisering af vejnettet i Bulgarien. For den bulgarske regering bliver denne udbygning og udvikling også ét af de vigtigste, strategiske prioriteter, der skal være med til skaffe fremgang for landet allerede fra i år.